Vi er Nordeuropas førende virksomhed inden for Digital Out of Home (DOOH). Vi skaber digitale medieoplevelser, der forbinder brands med mennesker i det offentlige rum. Med kreativitet, data og den nyeste teknologi udvikler vi kampagner, der inspirerer, engagerer og skaber værdi for både annoncører og publikum. I Danmark er vi markedsleder inden for shoppingcentre med over 700 digitale skærme i 52 centre. Her udvikler vi også kreative løsninger og brandaktiveringer, der skaber stærke oplevelser og bringer brands tættere på forbrugerne.
Hos Ocean er alle velkomne. Vores kerneværdier – Freedom, Quality, Passion, Enterprise & Knowledge – danner rammen om en kultur med plads til samarbejde, nysgerrighed og udvikling. Vi tror på, at forskellige perspektiver gør os stærkere, og vi ønsker et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig værdsat og har mulighed for at udvikle sig.
Om stillingen
Du bliver en del af Ocean Labs, hvor vi udvikler innovative kampagner og løsninger i krydsfeltet mellem kreativitet, teknologi og data. Vores mål er at skabe stærke oplevelser, der giver brands nye muligheder for at engagere deres målgrupper gennem Digital Out Of Home. Ocean Labs er i rivende udvikling, og gennemfører flere kampagner end nogensinde før.
Vi søger en kollega der er administrativ stærk, kan binde mange tråde sammen, skabe struktur og få ting til at ske.
- Fuldtidsstilling på Oceans kontor i indre København.
- Administrative opgaver og tværgående intern koordinering
- Ansvarlig for kampagnebooking, reservationer, og Purchase Orders
- Vedligeholde kataloger og præsentationer
- Kampagnesupport ved eksekveringer on-site
- Resultatopfølgning på kampagner og projekter
- Løbende ad hoc-opgaver – som fotografering og support-opgaver m.v.
Erfaring og kompetencer:
- Minimum en videregående uddannelse
- Måske har du et par års erfaring i en koordinerende eller administrativ rolle, eller er nyuddannet og drømmer om at arbejde som koordinator i et kreativt miljø.
- Du arbejder struktureret, kan skabe overblik og tager ansvar for dine opgaver.
- Du kan håndtere flere projekter på én gang og arbejde effektivt med skiftende deadlines.
- Har sans for detaljer og leverer et højt kvalitetsniveau i dit arbejde.
- Jonglerer rutineret med programmerne Office 365 – især Excel og PowerPoint.
- Kan kommunikere på både dansk og engelsk – skriftligt såvel som mundtligt.
Er du klar til at blive en del af vores team? Hvis stillingen lyder som noget for dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Director of Labs, Christa Topp Prevost: christa.prevost@oceanoutdoor.dk