Back
Icelandair1
April 3rd, 2025
“This is not AI” – Icelandair slår et slag for autentisk rejseindhold

En ny undersøgelse for Icelandair viser, at halvdelen af danskerne mener, at AI-genererede billeder gør det sværere at stole på rejseinformation. Derfor vil Icelandair slå et slag for ægte og autentisk rejseindhold.

Icelandair4
The Jewel @ Fisketorvet

På to selekterede Icon-skærme i Field’s og på Fisketorvet har Icelandair delt det brev, som de har sendt til flere teknologivirksomheder, herunder ChatGPT og Google, for at opfordre dem til at stoppe med at generere AI-billeder af Island, da disse ikke formår at indfange øens skønhed.

Ved at udnytte Oceans Icon-skærmene informerer Icelandair offentligheden om de ‘fake’ billeder, der florerer på internettet, samtidig med at de slår et slag for, at Island fremstår smukkere i virkeligheden end på AI-genererede billeder.

Icelandair5
The Iconic @ Field’s

Bag om kampagnen

Rejser starter ofte derhjemme foran skærmen med spirende rejsedrømme og planlægning af det næste eventyr. Men med den stigende brug af AI-genereret indhold i rejsebeskrivelser, anmeldelser og opslag på sociale medier følger nye bekymringer hos de rejselystne danskere. Det viser en ny undersøgelse foretaget for Icelandair blandt omkring 1.000 danskere.

Undersøgelsen viser, at:

  • Tre ud af fire danskere ofte (28%) eller indimellem (50%) bekymrede for AI-genererede billeder eller falske anmeldelser, når de søger efter nye rejseoplevelser
  • 62% af danskerne svarer, at AI-genererede billeder gør det sværere for dem at stole på online rejseindhold
  • 64% af de adspurgte danskere har svaret, at de altid tjekker billeder af destinationer og rejseoplevelser, før de bestiller
  • 43% har følt sig vildledt af misledende billeder.

Undersøgelsen er foretaget af Vitreous World for Icelandair blandt 1.002 danskere over 18 år. Formålet er at undersøge, hvordan AI-genererede og manipulerede billeder samt vildledende rejseannoncer og indhold påvirker de rejsende.

Bogi Nils Bogason, CEO for Icelandair, fortæller, at det er vigtigt at holde fast i det ægte og menneskelige i en tid, hvor teknologien fylder mere og mere i rejsebranchen. ”Vi tror på, at virkelige oplevelser, fanget af fotografer og lokale, appellerer bedre til rejsende og skaber mere realistiske forventninger end noget, der er skabt af kunstig intelligens,” siger han, og fortsætter: ”selvom denne type teknologi bestemt har en plads i branchen, er det afgørende at bevare det menneskelige element ved rejser og at opfordre til personlig udforskning, da intet kan slå den ægte vare. Tag Island som et eksempel – det, du ser, er det, du får. Autenticitet og gennemsigtighed er fundamentale værdier i vores kultur, og vores mål er at gå forrest i at vise landets sande skønhed – så rejsende kan træffe informerede og sikre valg.”

Læs mere om Icelandairs kampagne “This is not AI”.

Ocean Networks

The location is available as part of a network, please see below for details.

Please contact us on sales@oceanoutdoor.dk to find out more.