Ocean Outdoor har i 2025 lanceret en ny banner-portfølje af Big Impact Bannere i Billund Airport.
Med op til 13 mulige bannerplaceringer fordelt på det store parkeringshus i formater der strækker sig fra 89 m2 til 266 m2, tilbyder Ocean fleksible kombinationer, der kan tilpasses både kreative koncepter og ønsket eksponeringsstyrke.
Ocean har også lanceret en dominansløsning langs de omkringliggende veje – en såkaldt ‘Roadside Dominance’-pakke på hele 444 m², der målretter sig pendlerne til og fra Billund.
Billund Airport spiller en central rolle som primær lufthavn for store dele af Jylland og Fyn, og netop derfor er den strategisk interessant for brands med fokus på bred regional synlighed.
Læs mere om Billund Airport:
Ellos er den første annoncør, der har indtaget Oceans nye Big Impact Banner på hele 266 m2.
Banneret dækker det centrale område mellem parkeringshuset og terminalen – et naturligt knudepunkt for alle rejsende.
Med synlighed døgnet rundt bliver Ellos’ kampagne set af samtlige passagerer, uanset om de ankommer i bil, bus eller taxi.
Samarbejdet med Ellos bygger på en stærk relation over tid. Ifølge teamet bag kampagnen så Ellos et klart potentiale i at ramme et bredt publikum i en periode med høj rejseaktivitet – og samtidig aktivere deres brand på en ny og markant måde i Vestdanmark.