Der er nu åbent for indsendelser til Ocean Outdoors årlige Digital Creative Competition i Norden, Storbritannien, Holland, og Tyskland.
Nu på sit 17. år i Storbritannien og sjette år på tværs af øvrige markeder i koncernen efterlyser Ocean konkurrencen modige idéer og originale koncepter, der skubber til de kreative grænser ved brug af de nyeste teknikker og teknologier inden for premium DOOH-formater og Out of Home-miljøer.
Kampagner fra tidligere vindere har siden vundet flere Cannes Lions og andre internationale priser.
2026-konkurrencen åbner for indsendelser den 7. april. Deadline er 4. september.
Entries til alle syv konkurrencer i Sverige, Norge, Finland, Danmark, Holland, Tyskland og Storbritannien vil blive bedømt i de respektive lande af uafhængige ekspertjuryer.
Der er to hovedkategorier: kommercielle brands og non-profit-organisationer, med priser i guld, sølv og bronze.
Den samlede præmiepulje på tværs af alle syv markeder har en værdi på 2,675 mio. euro, og der uddeles i alt 25 trofæer.
Vinderne offentliggøres samtidig ved seks brancheevents den 8. oktober 2026. De 17 guldvindere fra hvert marked går derefter videre til konkurrencen om den europæiske Grand Prix – en ekstra pris, som annonceres i januar 2027. Grand Prix-vinderen får kampagneplads på nogle af Europas mest attraktive DOOH-skærme på tværs af alle syv Ocean-markeder.
Sidste års Grand Prix-vinder var den britiske bureau TBWA\MCR og velgørenhedsorganisationen Prost8. Deres kampagne – verdens første billboard styret af en bagdel – blev lanceret under Prostate Cancer Awareness Month og kombinerede humor med gaming, to af mænds foretrukne interesser. Dodge the Finger bestod af to interaktive billboards, der via Oceans skelet-tracking-teknologi formidlede budskabet om, at en prostatakræfttest blot er en simpel blodprøve – og ikke en finger i endetarmen.
Helen Haines, Director of Strategic Projects hos Ocean Outdoor, udtaler (oversat fra engelsk):
“Storytelling var et gennemgående element blandt sidste års vindere, som udnyttede hele potentialet i interaktiv DOOH-teknologi til at levere idéer, der spændte fra det enkle og alvorlige til det humoristisk utraditionelle. Frem for alt var de ekstremt mindeværdige.
“Gennem 17 år er vores konkurrence blevet en platform for brands og bureauer til at sætte nye kreative standarder og udvide, hvad der er muligt – ved at bruge nogle af Europas bedste DOOH-skærme til at oplyse, engagere og underholde.”
Alt, du behøver, er en idé
Det er gratis at deltage i konkurrencerne. De vindende koncepter får medieplads på Oceans skærmnetværk i det land, de er indsendt fra. For at gøre processen enkel skal indsendelser bestå af jpeg-billeder eller en kort video kombineret med en beskrivende tekst på maks. 200 ord. For mere information, besøg siden: DCC 2026.