Looks like you’re on the Danish site. Choose another location to see content specific to your location
Ocean’s Drops in the Ocean OOH-miljøfond støtter initiativer, der alle kæmper mod klimaforandringer. En af de støttede organisationer er Nordic Ocean Watch Danmark, som gennem deres kampagne ønsker at skabe større bevidsthed om plastikforurening i havene.
København, Danmark: Selvom det er udfordrende at præcist måle mængden af affald, der findes i den danske natur, på gaderne og i havet, er det et faktum, at affaldet udgør en stor forurening og er meget skadelig for miljøet og dyrelivet. Danskerne har et fælles ansvar for korrekt affaldshåndtering og for at minimere, hvor meget affald der ender i naturen. Nordic Ocean Watch vil øge danskernes bevidsthed om dette vigtige emne gennem digital kampagne under Drops in the Ocean-initiativet.
Tavaha – tag vare på havet: Nordic Ocean Watch Danmark (NOW) er en frivillig miljøorganisation, dedikeret til at beskytte og bevare havmiljøet. Guidet af deres slogan “Tavaha” (Tag vare på havet) er NOWs vision at skabe et globalt fællesskab, hvor alle individer, både i Danmark og rundt om i verden, føler sig inspireret til at tage sig af havet. Deres mission er at motivere alle til at tage vare på havet gennem meningsfulde, praktiske handlinger, samt ved at fremme vidensdeling og skabe et fællesskab af havambassadører med en fælles mål til at beskytte vores havmiljø.
Gennem initiativet Drops in the Ocean ønskede NOW at øge opmærksomheden omkring plastikforurening og fremme bæredygtighed. Ved at benytte Oceans landsdækkende digitale netværk kunne NOWs budskab nå ud til en omfattende målgruppe. Kampagnen kørte på Ocean’s netværk henover sommeren, hvor der er højsæson for strandbesøg og aktiviteter ved havet.
Nordic Ocean Watch Denmark’s General Manager, Regitze Andersen, siger:
”Samarbejdet mellem NOW og Ocean Outdoor kombinerer vores mission inden for havmiljøbeskyttelse med Ocean Outdoors evne til at levere iøjnefaldende og effektive visuelle kampagner. “Drops in the Ocean” kampagnen bruger visuelle effekter til at illustrere omfanget af plastikforurening og vigtigheden i at beskytte vores fælles havmiljø.
Ved at anvende Ocean Outdoors medieplatforme kan vi nå et større og mere varieret publikum, hvilket er essentielt for at skabe større opmærksomhed og handlekraft i forhold til havmiljøbeskyttelse. Denne form for samarbejde er et godt eksempel på, hvordan kreative og medieorienterede løsninger kan understøtte vigtige miljømål.”
Gør en forskel: Cleanup events
Nordic Ocean Watch organiserer regelmæssige cleanup events i kystområder, primært i Københavnsområdet, med planer om at udvide til resten af Danmark. Ved disse events informerer NOW deltagerne om affaldets konsekvenser for havet og stiller genanvendelige handsker, poser og gribetænger til rådighed. Efter oprydningen sorterer og vejes affaldet, og registreres i Nows database. NOW skaber grafer over affaldsfordelingen og deler dem på sociale medier for at vise deltagerne, hvad deres indsats har betydet.
For mere information og for at blive en del indsatsen, besøg [Nordic Ocean Watch Danmark]: (https://www.nordicoceanwatch.dk).